Slædepatruljen Sirius

Lille Nedergaard ApS - Herslev Bygade 17 - 4000 Roskilde - Telefon +45 46 40 19 28

Sirius er Søværnets slædehundepatrulje på Grønland. Slædepatruljens opgave er overvågning af den Nord/Nordøstgrønlandske kyst. En strækning på ca. 3000 km. Patruljeringen foregår med hundeslæde i vinterhalvåret og om sommeren med båd og fly. Slædeholdet består af et team på 2 mand og et spand hunde, og slæderejsen kan vare i over 4 måneder. Team-samarbejdet er baseret på en fælles forståelse af formålet med patruljeringen samt de daglige fælles mål, og uden en åben dialog, hvor der uden tøven bedes om hjælp, ville det aldrig fungere. Da slæderne er tungt lastet med forsyninger, går vi på ski ved siden af slæden og overnatter i telt eller fanger-hytter. Udover den militære overvågning og suverænitetshævdelse har vi den civile politimyndighed i området.


Tjenesten ved Sirius-patruljen er 2-årig. Ca. otte måneder om året er vi på patrulje, enten med slæde, kutter eller fly. I den tid er der tjeneste hele døgnet, alle ugens dage. Patruljelivet er psykisk og fysisk krævende, og de mange forskelligartede opgaver vi har, bevirker at den enkelte må yde sin indsats for patruljen, slæde-teamet og sig selv uanset ugedag og klokkeslæt. Personerne bag Lille Nedergaard ApS og deres samarbejdspartnere, har en fortid i Slædepatruljen Sirius.


For information fra Nanu Travel - klik her.

Lille NedergaardStart.html
YdelserYdelser.html
KontaktKontakt.html
Principper & VærdierPrincipper.html
StartStart.html
Den Balancerede OrganisationOrganisation.html
BalanceBalance.html
Two-In-A-Box-PrincippetTwoinabox.html
Det Menneskelige AspektMenneskelige.html
Slædepatruljen Sirius